Den Kreative Robinagård

Robinagård er et kreativt fristed, hvor ro, nærvær og skaberglæde går hånd i hånd. Her forenes natur, håndværk og hjertevarme i et unikt – og til tider kaotisk – miljø, der indbyder til fordybelse og inspiration. Det er et samlingspunkt for kreative sjæle, nysgerrige mennesker og alle, der søger et pusterum fra hverdagens tempo.

En del af legen er, at jeg altid har drømt om at være en fancy anmelder på en kæmpestor avis eller et glittet magasin. I dag anmelder jeg bare, fordi jeg kan – og fordi jeg synes, det er sjovt. Jeg jagter ikke fine dining og eksklusive menuer; jeg vil hellere hylde hverdagsstederne og de små oplevelser i hverdagen. Det kan være alt fra en biograftur til indkøbet af en ny saks – eller hvad som helst, der lige krydser min vej. For i min verden fortjener både det store og det små en anmeldelse.

Den Kreative Robinagård står også bag brandet Robina.dk, som repræsenterer den mere seriøse og professionelle del af legen. Her skabes nye kreationer med salg for øje – for som nogen siger: Der skal smør på brødet. Eller som jeg selv plejer at sige: Der skal jo købes nye materialer og værktøjer – og nå ja, huslejen skal jo også betales.

Robina.dk skaber unikke, håndlavede produkter med fokus på kvalitet, kreativitet og personlighed. Hvert design er skabt med omhu og passion, så du får noget helt særligt. For dig, der elsker originalt håndværk med sjæl.

Gaveposer i forskelige størrelser og design

 fra 39 kr.

Perlearmbånd

fra 45 kr.

Køb dit færdige klippede sy-sæt eller få din egen dag, hvor der er sørget alt


Varmepuder med hele hvedekerner, fås fra små håndvarmer til den store der kan ligge på skuldrene (nakkevarmer)

fra 25 kr.

— Sy-sæt

Synes du også, det tager en evighed at gennemtrawle genbrugsbutikker – og at "donationer" fra venner og familie sjældent lige er det, du drømte om?

Elsker du tanken om at upcycle og genbruge stof, men knap så meget det med at klippe uden om pletter, skæve syninger eller slidte områder? Så er der godt nyt. Jeg har gjort det besværlige for dig: Jeg finder materialerne, klipper delene ud og sammensætter alt, hvad du skal bruge. Du skal kun lave det sjove – nemlig at sy din taske, varmepude, gulvpude eller hvad end din fantasi rækker til. Mine evner og din kreativitet er den eneste grænse.

I pakkerne finder du alle nødvendige dele til f.eks. en taske – inkl. vlieseline, sytråd, knapper og en skriftlig vejledning med fotos. Jeg arbejder også på at lave videovejledninger på YouTube, så du kan følge processen trin for trin.